søndag den 23. september 2012
fredag den 21. september 2012
Firenze 3.n Program
3Studierejse til Firenze 3.n Program
Grupperejse til Firenze med Easy Jet, 6 dage/5 nætter 23.-28/09
2012
Bemærk, at der stadig kan komme tilføjelser og evt. ændringer
Der
ser ud til at være gratis trådløs Internet på hotellet ;O)
(Gå
ind på linket og se billeder af værelserne. Det ser rigtig hyggeligt ud)
I
nødstilfælde kan turlederne træffes på mobiltelefon: 24601184 (LJ) 42330587 (HW)
Telefon nr. på hotellet: +39 055 21851 (dette er det rigtige)
Søndag den 23/09
|
Rejsedag
Vi mødes på Odense Banegård kl. 3.30. På perronen,
da selve banegården er lukket
Vi skal med toget IC190 til Kbh Lufthavn, Kastrup
kl. 3.42 Vogn nr. 5 plads nr. 31-58
Hvis det er lettere at stå på i Nyborg er der afgang
kl. 4.00 - men det skal aftales med HW inden!
Ankomst Kbh Lufthavn: kl. 5.57
Indchecking fra kl. 7.55 Flyafgang 2654
København - Milano Malpensa 09:55 - 12:00
I må gerne medbringe en madpakke, som I kan spise i
flyet eller i bussen på vej til Milano. Der bliver gjort et kort stop på
15-20 min ved en “autogrill” på busturen. Det er måske lige nok til, at man
kan spise lidt. Men vi kan ikke få lagt et længere stop ind.
Bustransfer Milano – Firenze
ca. 5 timer 304 km.
|
Mandag den 24/09
|
Orienteringsløb
i Firenze – hele dagen.
Hold selv pauser og spis frokost, hvor det
passer ind i jeres program. Svarene afleveres til lærerne om aftenen. Der vil
være en præmie til bedste besvarelse!
Fælles aftensmad på en restaurant for hele
klassen. I skal selv holde øje med forslag til, hvor vi kan spise, når I er
på jeres orienteringsløb.
|
Tirsdag den 25/09
|
Besøg på Galileo-museum Museo di
Storia delle Scienza, kl. 10.45-13. Vi samles i hotelreceptionen
kl 10 og går sammen derhen.
Vi får en rundvisning kl 11.15-13.00. Vi
bliver guidet gennem museets to hovedsale, og ender i det private bibliotek.
Temaet for rundvisningen er ”Medicinens historie”, og foregår på engelsk.
Vores guide hedder Karen Giacobassi.
Inden selve rundvisningen er der mulighed
for at se de interaktive lokaler i museets stueplan samt boghandlen. Museet
lukker kl. 13.
Eftermiddag:
Byvandring 1 med oplæg
·
Santa Croce: Giottos freskoer i
bla. Peruzzi-kapellet,
her ligger Galilei begravet. På hans monument er hans bedrifter symboliseret.
Bemærk statuen af Florence Nightingale og Michelangelo´s grav. Gruppe 5 fremlægger.
·
Piazza della Signoria/Palazzo
Vecchio/ Ponte Vecchio: Gruppe 7 fremlægger.
·
Santa Maria del Carmine –
Branchacci-kapellet (åbent 10-16.30, entre)
·
Palazzo Pitti (Palatina Galeriet)
(åbent 9-19)
·
Tidlig
aftentur i Boboli-haven (åbent til 1 t før solnedgang – ca. kl. 19)
Måske
fællesspisning igen – eller for dem, der har lyst til det!
|
Onsdag den 26/09
|
kl.7:55 Heldagstur til Piza,
Vinci og Vinslot
Kl. 07:55 er der afgang fra Piazza San Marco hjørnet af Via La Pira. Det er det
tætteste man kan komme med bus på Hotel San Marco.
Piza: Domkirken, Dåbskapellet, Klokketårnet og den
Monumentale Kirkegård.
Gruppe 1 holder oplæg ved det
skæve tårn.
Kl. 12:30 er der afgang fra
Pisa til Vinci
Gruppe 2 fremlægger i eller ved
Vinci ved museet.
Vinci er den
lille bjergby hvor Leonardo da Vinci er født.
I greverne
Guidi's borg fra 1200-tallet ligger Da Vinci-Museet med rekonstruktion af
Leonardos tekniske og videnskabelige opfindelser. Blandt de udstillede ting
er træmodeller af Leonardos maskiner og opfindelser baseret på tegninger fra
hans notesblok, som er vist ved siden af. Der er også modeller af de kraner
og hejsemaskiner, som Brunelleschi designede for at kunne bygge kuplen på
Santa Maria del Fiori.
Kl. 16:00
er der afgang fra Vinci til vingården
Gruppe
6 fremlægger – måske finder vi et smukt sted?
Vingården ligger i
Dianella Fucini Montalbano, i et mindre Chianti DOCG område, der er særlig
egnet til at producerer vine med intense og bløde aromaer. Gården ligger i
byen Vinci. Villaen kan dateres tilbage til 1500 tallet.
Palæet blev brugt som en jagthytte
af Medici i 1900 og var beboet af digteren Renato Fucini og hans familie.
Stedet er på 90 hektar, hvoraf
25 er vinmarker og 30 er olivenlunde.
Traditionen for
vinfremstilling daterer sig tilbage til slutningen af 1700, som det fremgår
af skrifter fra Renato Fucini.
I dag er Francis og
Veronica Passerin ejer af stedet og følger personligt alle faser af
produktionen fra drueplukning til vinkælderen og tilbyder et udvalg af produkter
fremstillet i den tro, at enhver vin skal være et udtryk for deres område
oprindelse.
Ønsket om at introducere
deres produkter og produktionsprocesser har ført til skabelsen af et museum
for vinproduktion i de historiske kældre.
Museet, parken, Villa
Medici og kapellet er en del af rundvisningen for de besøgende på vingården.
Dianella Fucini Gården producerer
følgende vine:
- Chianti
DOCG "Farm Dianella Fucini"
- IGT
Toscana Rosso "De vigils Blacks"
- IGT
Toscana Rosso "Den dumme Giuncaie"
-
Chianti Riserva DOCG "Farm
Dianella Fucini"
-
IGT Toscana White "Clear og skyer
Huskeliste
til, hvad man har valgt at indtage på vinslottet:
1. lidt spiseligt=
bruchetta, olivenoliesmagning og vand til 90 kr.
Nora, Hodan, Afaf, Alaa
2. Vinsmagning “Donna
Ida” Smagning af 2 af stedets vine. Pris pr person 100 kr.
Nana
3.Vinsmagning ”Donna
Rita” Bruchetta, pølser, ost og smagning af 2 af stedets vine. Pris pr person
150 kr.
Hanne, Lisbeth, Katia, Emilie,
Emil, Johannes, Alexander, Nicolaj, Anne Sofie, Julie, Pernille, Camilla, Maria,
Johan, Sabine, Quyen, Michael, Anna
kl. 19:00
er der afgang fra vingården til hotellet – forventet ankomst til hotellet kl.
ca. 20:00
|
Torsdag den 27/09
|
Fælles
byvandring 2 med oplæg
Vi mødes kl 8.45 i receptionen.
·
San
Marco (kirke åben 7-12.30, 16-20, museum åbent 9-14 (13.30))
·
Vi
går forbi San Lorenzo og kigger ind – Det gamle Sakristi (Brunelleschi og
Donatello)/Niels Steensens grav/ Klostergården/Mediciernes bibliotek /
Mediciernes gravkapel /Ny Sakristi: Michelangelo. I et kapel er kuplen
forsynet med himmelkuglen med bl.a. ekliptika, stjernetegn og planeter.
·
Santa Maria del Fiori(Duomo) –
Battistero (dåbskapellet) : Gruppe 4 fremlægger.
·
Santa
Maria Novella (åbent 15.30-18) : Astronomiske instrumenter af Danti
·
Resten
af dagen er fri til, hvad I har lyst til. Husk altid at gå sammen i grupper
på 2-3 personer. Måske kan I besøge verdens mest besøgte kunstmuseum Uffizi
(en halvanden time før lukketid kan køerne være kortere)
|
Fredag den 28/09
|
Pakning!
Afgang fra hotel kl 10.00
Bustransfer Firenze – Milano
bustur ca. 5 timer.
Der bliver gjort et kort stop på 15-20 min ved en
“autogrill” på busturen. Det er måske lige nok til, at man kan spise lidt.
Men vi kan ikke få lagt et længere stop ind.
Incheckning kl. 15.55-17.15
Flyafgang 2655
Milano Malpensa - København 17:55 ankomst Kbh kl 20:00
Afgang KBH Lufthavn kl 22.02 Vogn 14 Plads BSB,
Øresund
Ankomst København H kl. 22.16 Togskift
Afgang København H 22.30 Vogn 14, plads 54-57, 61-87
Ankomst Odense kl. 00.11
|
Link til interaktivt kort over Firenze: http://www.italyguides.it/us/florence/interactive_map_of_florence/map_of_florence.php
Bagage:
1 stk. håndbagage og
1 stk. kuffert. Den samlede vægt må ikke overstige 20 kg.
Håndbagagens
max mål: 56 x 45 x 25 cm
Guide
til regler om væske i håndbagagen
- *Væsker
eller flydende stoffer i håndbagagen skal medbringes i beholdere, der
maksimalt kan rumme 100 milliliter (én deciliter).
- Du
må gerne medbringe mere end én beholder, men ikke flere end der kan være i
en plastpose med et rumfang på én liter. Det er kun tilladt at medbringe
én af disse poser pr passager.
- De
danske myndigheder anviser, at det skal være en 'gennemsigtig og
genlukkelig pose på maksimalt én liter. Lukkesystemet skal være en del af
selve posen. Som poser kan man for eksempel anvende genlukkelige
”fryseposer”, som kan købes i mange større supermarkeder.'
- Anskaf
en pose, der lever op til myndighedernes krav - og pak væskebeholderne i
denne.
Husk at medbringe
·
Pas
·
Lommepenge
i euro (I skal naturligvis være klar
over at lommepenge også skal dække mad, kun morgenmad er inkluderet i prisen. Vi
TROR alle entreer er dækket ind i prisen men det KAN godt være at I skal betale
entré nogle steder. Regn med at priserne ca. er som i Danmark)
·
Det blå sygesikringsbevis og det gule sygesikringsbevis.
·
Studiekort
·
Pengekat (taske til om halsen,
om maven eller?, så jeres værdier er sikret)
·
Telefonnummer, så du kan spærre
dit kreditkort og/eller din mobiltelefon, hvis uheldet skulle være ud.
·
Policenummer på forældrenes
forsikring.
·
En god ide kan være at scanne
dine kort oplysninger og sende den på en mail til dig selv, så har du altid
adgang til det overalt !!
·
Eventuel medicin/hovedpinespiller.
·
Elstiksadapter: Der er
anderledes el-stik i Italien end Danmark. Køb evt. en universal-adapter der kan
bruges i Italien samt andre lande.
·
Gode sko/sandaler, som man kan
vandre rundt i hele dagen.
·
Eventuelt madpakke til den
første dag.
·
Måske drikkedunk til den første
dag - jeg vil ikke anbefale at drikke vandet fra hanen. Man kan også bare købe
noget vand i lufthavnen. Husk at man ikke må tage vand med hjemmefra i
håndbagagen
tirsdag den 1. maj 2012
Nana: Engang for 100 år siden
En gang for
100 år siden (ikke helt så lang tid men nogle gange føltes det sådan) var det
fedeste man kunne lave en fredag aften, at sidde sammen med sin søster og se
Disney Sjov. Det var længe før lektierne tog overhånd og festerne begyndte.
Efterhånden blev det med fester og alkohol meget mere interessant. Alle
snakkede om det, hvor sjovt det var, hvor fedt det var. Derfor blev den første
rigtige klassefest, hvor vi måtte drikke blev arrangeret. Inde i mit hoved
skulle jeg ikke drikke mig stangstiv og vælte rundt uden at kunne kontrollere
mig selv.
Det skete så
alligevel. Jeg husker kun meget få ting fra den fest. En af de ting jeg husker
klarest er at vi står et par stykker udenfor. På den anden side af hækken,
fordi vores forældre ikke måtte se det. Mine venner skulle ryge. Jeg havde
aldrig røget før, og det var heller ikke planen at gøre det nu, og stod
egentlig kun derude, fordi det var mine venner og jeg ville gerne være sammen
med dem. Det var ikke gruppepres, for de pressede mig jo ikke. Jeg kunne nemt
have sagt nej, men jeg var jo nysgerrig og faktisk virkelig interesseret i hvad
det var, der gjorde at så mange mennesker blev afhængige. Jeg tog det første
sug. Det var forfærdeligt, det smagte virkelig ulækkert, og jeg troede jeg
skulle hoste mine lunger op. Jeg smed cigaretten væk med det samme og droppede
enhver tanke om nogensinde at ryge igen.
1 års tid
senere var den tanke dog helt glemt, da jeg igen stod med mine venner. Jeg
vidste godt at det ikke var særlig sundt, men alligevel sagde jeg ikke nej.
Denne gang var det ikke så slemt og faktisk rigtig hyggeligt, på en eller anden
måde. Og det var jo kun den ene gang, det kunne der jo ikke ske noget ved. Der
gik ikke mange fester, før jeg var med ude hver gang. Jeg vidste godt det var
dumt, men jeg sagde til mig selv at så længe det kun var til fester, så går det
nok.
Det gjorde det så ikke. Der gik ikke mange måneder før jeg
tog mig selv i at ryge, også selvom jeg ikke var til fest. Ikke fordi jeg synes
det var hyggeligt, men fordi jeg trængte til det.
Havde man spurgt mig for 4 år siden, havde jeg klart
benægtet at jeg nogensinde skulle blive ryger. Jeg kan nok ikke helt svare det
samme i dag. Jeg har erkendt at jeg er ryger og at det skal stoppe! Så nu er
det bare om at tage en dag af gangen.
onsdag den 18. april 2012
Tips og trix
På det seneste (læs: 17 år) har jeg gjort mig en del tanker.
Dette har været alt lige fra
overvejelser om, hvad jeg skulle lave til aftensmad, til hvad jeg skal bruge
resten af mit liv på. Det har været febertanker, det har været sløve tanker på
en varm sommerdag, det har været surrealistiske billeder, der dukker op lige på
stadiet mellem, at jeg har været vågen og sovet. En del af dem har mundet ud i
konklusioner, men mange spørgsmål står stadig ubesvarede hen for mig. En af de
mere abstrakte overvejelser jeg har gjort mig, har været omkring universets
opståen, livets, menneskenes, helhedens tilblivelse. Og når man nu er lige så
langt ude og for længst har passeret det punkt, hvor nogen burde have stoppet
op, set sig til bage og tænkt: ”Hør nu hov!” og have indlagt mig, så leder det
naturligvis over i ganske basale eksistentielle overvejelser.
Især mens jeg gik på efterskole (ja, jeg er en af ”dem”), gjorde det, at jeg opførte mig særdeles underligt. Hver eneste gang nogen gad lytte til mig (i mere end ti sekunder ad gangen), diskede jeg så op med forklaringen om min egen manglende eksistens. Jeg kom med rimelig håndgribelige argumenter, der skulle fungere som bevis for, at jeg i virkeligheden bare er et foster af to af mine kammeraters fantasi, og at alle der påstår andet, samt påstår de kunen se mig/høre mig etc., i virkeligheden blev betalt af staten, for de her to venners uvidenheds skyld. De skulle simpelthen bare have lov til at blive i troen om, at jeg rent faktisk fandtes, mens der sad nogle store statsmænd et eller andet sted og tudede af grin.
Men som tiden gik, og flere og flere fik forklaringen, og jeg fik konstrueret flere og flere beviser for min påstand, begyndte jeg at ligesom kigge på tingene fra en anden vinkel. Jeg vil ikke sige, at jeg selv begyndte at tro på det, men sommetider strejfede tanken mig da. For hvis man tænker over det (stay with me guys), hvordan kan man så i virkeligheden være fuldstændig sikker på, at nogen andre end en selv overhovedet eksisterer? Jeg mener, selvfølgelig kan du gå hen og røre ved din sidemand, du kan puste Johs i øret eller træde Alaa over tæerne (men så sig lige undskyld, det er trods alt hendes fødselsdag), men hvem kan bevise for dig, at de ikke er noget, du har bildt dig ind?
Lad mig prøve at forklare min påstand: kun en brøkdel af din hjerne er bevist aktiv. Hvad nu hvis vi siger, at den sidste del blev brugt til at udtænke et komplekst univers til at holde sig selv beskæftiget, ja, nærmest til at bringe sig selv komfort, en verden den selv besluttede at indgå i, uden din direkte viljekraft kunne gøre noget ved det, hvilket gør, at du som sådan ikke er i stand til at opfatte det faktum, at det er noget du selv har fundet på. Har du aldrig prøvet at have drømme, der var så virkelige, at du var nærmest forvirret, da du vågnede? I den slags drømme har du lige så tydeligt, som var du gået rundt i din hverdag, kunne mærke og se alt, hvad der er foregået omkring dig, og mit princip fungerer på samme måde. Du vælter måske i virkeligheden rundt i en falsk drøm, din fantasi har skabt for at stille dit tryghedsbehov tilfreds.
Lad os så sige, at du blev i stand til at kontrollere den her proces. Du kunne så A: vælge at gå i panik, eller B: vælge at udnytte det til din egen ultimative fordel. Skabe ting du altid har ønsket dig. Vælge hvem der skulle have lov at stå op om morgenen, vælge om din søster skulle brække næsen, eller om din eks skulle have snegle krybende ud ad ørerne. I så fald vil du have den totale magt, ingen vil kunne gøre noget, du ikke vil bifalde. Og i så fald: Tillykke, du er en gud.
Men så igen. Måske har jeg bare set for mange tegnefilm.
Især mens jeg gik på efterskole (ja, jeg er en af ”dem”), gjorde det, at jeg opførte mig særdeles underligt. Hver eneste gang nogen gad lytte til mig (i mere end ti sekunder ad gangen), diskede jeg så op med forklaringen om min egen manglende eksistens. Jeg kom med rimelig håndgribelige argumenter, der skulle fungere som bevis for, at jeg i virkeligheden bare er et foster af to af mine kammeraters fantasi, og at alle der påstår andet, samt påstår de kunen se mig/høre mig etc., i virkeligheden blev betalt af staten, for de her to venners uvidenheds skyld. De skulle simpelthen bare have lov til at blive i troen om, at jeg rent faktisk fandtes, mens der sad nogle store statsmænd et eller andet sted og tudede af grin.
Men som tiden gik, og flere og flere fik forklaringen, og jeg fik konstrueret flere og flere beviser for min påstand, begyndte jeg at ligesom kigge på tingene fra en anden vinkel. Jeg vil ikke sige, at jeg selv begyndte at tro på det, men sommetider strejfede tanken mig da. For hvis man tænker over det (stay with me guys), hvordan kan man så i virkeligheden være fuldstændig sikker på, at nogen andre end en selv overhovedet eksisterer? Jeg mener, selvfølgelig kan du gå hen og røre ved din sidemand, du kan puste Johs i øret eller træde Alaa over tæerne (men så sig lige undskyld, det er trods alt hendes fødselsdag), men hvem kan bevise for dig, at de ikke er noget, du har bildt dig ind?
Lad mig prøve at forklare min påstand: kun en brøkdel af din hjerne er bevist aktiv. Hvad nu hvis vi siger, at den sidste del blev brugt til at udtænke et komplekst univers til at holde sig selv beskæftiget, ja, nærmest til at bringe sig selv komfort, en verden den selv besluttede at indgå i, uden din direkte viljekraft kunne gøre noget ved det, hvilket gør, at du som sådan ikke er i stand til at opfatte det faktum, at det er noget du selv har fundet på. Har du aldrig prøvet at have drømme, der var så virkelige, at du var nærmest forvirret, da du vågnede? I den slags drømme har du lige så tydeligt, som var du gået rundt i din hverdag, kunne mærke og se alt, hvad der er foregået omkring dig, og mit princip fungerer på samme måde. Du vælter måske i virkeligheden rundt i en falsk drøm, din fantasi har skabt for at stille dit tryghedsbehov tilfreds.
Lad os så sige, at du blev i stand til at kontrollere den her proces. Du kunne så A: vælge at gå i panik, eller B: vælge at udnytte det til din egen ultimative fordel. Skabe ting du altid har ønsket dig. Vælge hvem der skulle have lov at stå op om morgenen, vælge om din søster skulle brække næsen, eller om din eks skulle have snegle krybende ud ad ørerne. I så fald vil du have den totale magt, ingen vil kunne gøre noget, du ikke vil bifalde. Og i så fald: Tillykke, du er en gud.
Men så igen. Måske har jeg bare set for mange tegnefilm.
søndag den 15. april 2012
Tænk at frygten for at miste kan være så stor.
At frygten for at tabe noget kan blive så altoverskyggende, og bekymringen tager pusten fra dig hver gang tanken om det strejfer dig. Det gør ondt helt ind i hjertet.
Bekymringen bliver altopslugende. Den fylder hele hele hverdagen, og man er desperat for at se forbedringer. Men skaden ligger under huden, den kan ikke ses og det eneste jeg kan gøre er at gå og håbe, og bede - bede for hans liv og for hans sind, der langsomt smuldrer mellem fingrene på mig.
Jeg kan mærke det hver eneste dag. Han bliver mere og mere frustreret, mere og mere vred over at være indespærret, og kun høre fuglesangen og mærke den friske luft nogle få minutter om dagen. Ellers ser han ikke andet end hvide vægge, og det har drevet han til kanten af afgrunden. Det kan jeg mærke, han reagerer mindre og mindre på min stemme, står bare og hænger. Og dét skræmmer mig. At et væsen der før var så fuld af liv, kan blive en skygge af sig selv på få uger. Hvis hans appetit på livet er væk, hvor er min så?
Og hver eneste dag besøger jeg ham. Ser hvordan han langsomt sygner hen, og gør mit bedste for at aflede ham fra han evige indespærring. Men intet virker, og det er svært at forklare at det er for hans eget bedste. Det er vel også den der afmagt, det gør det svært. At jeg ikke kan forsikre ham om at det hele nok skal blive okay... For han forstår mig ikke.
Men jeg forstår godt ham. Jeg forstår godt hans frustration, men der er intet jeg kan gøre. Afmagten leder til den altoverskyggende bekymring, og frygten for at miste ham. Frygten æder mig op indefra, for hvad skal der ske hvis han ikke kommer sig? Hvad hvis hans sind ikke kommer sig efter den langvarige tid bag tremmer? Hvad hvis det kommer tilbage? Hvad hvis jeg ikke får ham tilbage?
Der er så mange spørgsmål, og ingen svar. Rendyrket usikkerhed, der gør luften så tyk at man kan skære i den. Usikkerhed, bekymring og frygt. Og så for nogen, kan aldrig har haft en samtale med. Men ord er ikke nødvendige med ham. Der er en anderledes forståelse. En forståelse der bygger på den respekt og ærlighed, der er svær at få hos mennesker.
Tænk at frygten for at miste et dyr kan være så stor. Men enhver hestepige kan forstå min bekymring. Vi gør alt for de små uldtotter.
onsdag den 14. marts 2012
Mit hjerte bløder
Jeg kan sidde og kigge ud i luften i flere minutter. Det eneste jeg kan føle er den hårde klump i maven. Den kom for flere uger siden samtidig med stødet i mit hjerte. For hver dag, der går, vokser klumpen sig større og større som en altopædende svulst, der prøver at tage livet af mig.
Jeg er lige ved at tro at det vil lykkes. Der er ikke lang tid til den dag, jeg har frygtet, og svulsten har på det seneste forvildet sig op i min hals. Jeg kan mærke den komme snigende som en lydløs tiger, der er klar til at dræbe i første hug. Snart vil den kvæle mig og tvinge mine øjne til at bløde de kostbare blå dråber. Jeg holder vejret. Hvis jeg trækker den bitre luft ind, vil det sprøjte ud af mig i stimer. Gråden. Spørgsmålene stilles igen og igen i mit hoved. Hvorfor den dag? Hvorfor mig? Hvordan kunne de gøre det? Sådan nogle liderkarle.
Jeg lukker øjnene, prøver at synke svulsten. Men det er for sent, den har hægtet sig fast på grådens rand. Jeg kan ikke trække vejret, så vinder den. Jeg vil kæmpe til den bitre ende. Svulsten får ikke lov at besejre mig.
Fortvivlet som jeg er, ynker jeg mig selv. Stakkel. Jeg kan næsten høre musikken danse let i min øregang. Jeg kan føle rytmen kilde mig i nakken, ja jeg kan sågar mærke vablerne på fødderne. Åh de dejlige vabler. Gid de blev mine.
Nu kan jeg altså ikke holde vejret længere. Det sortner for mine øjne og jeg er ved at besvime. Jeg trækker vejret dybt ind med et langt forpint gisp. Og svulsten overtager.. Gråden flygter op gennem min hals. Den tvinger mine stemmebånd til at give lyd fra sig. Men jeg stopper det i sidste sekund mens jeg fylder mine lunger med alt den luft de kan holde i sig. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10. Og sejren er min. Svulsten er kravlet lidt længere ned i maven igen. Men den er der endnu, det kan jeg mærke. Den minder mig om smagen af den dejlige fortyndede øl. Åh hvilken fryd. Jeg kan næsten føle det lækre lunkne skum på mine læber og jeg kan næsten fornemme sødmen gennem beruselsen. Hvorfor skal det gøre så ondt? Det er forår! Og jeg har fødselsdag! Mit voldsomme begær burde da tilfredsstilles.
Men ak. Mit hjerte bløder ved tanken om, at jeg ikke skal med til næste Mulerfest.
MVH Julie
Jeg er lige ved at tro at det vil lykkes. Der er ikke lang tid til den dag, jeg har frygtet, og svulsten har på det seneste forvildet sig op i min hals. Jeg kan mærke den komme snigende som en lydløs tiger, der er klar til at dræbe i første hug. Snart vil den kvæle mig og tvinge mine øjne til at bløde de kostbare blå dråber. Jeg holder vejret. Hvis jeg trækker den bitre luft ind, vil det sprøjte ud af mig i stimer. Gråden. Spørgsmålene stilles igen og igen i mit hoved. Hvorfor den dag? Hvorfor mig? Hvordan kunne de gøre det? Sådan nogle liderkarle.
Jeg lukker øjnene, prøver at synke svulsten. Men det er for sent, den har hægtet sig fast på grådens rand. Jeg kan ikke trække vejret, så vinder den. Jeg vil kæmpe til den bitre ende. Svulsten får ikke lov at besejre mig.
Fortvivlet som jeg er, ynker jeg mig selv. Stakkel. Jeg kan næsten høre musikken danse let i min øregang. Jeg kan føle rytmen kilde mig i nakken, ja jeg kan sågar mærke vablerne på fødderne. Åh de dejlige vabler. Gid de blev mine.
Nu kan jeg altså ikke holde vejret længere. Det sortner for mine øjne og jeg er ved at besvime. Jeg trækker vejret dybt ind med et langt forpint gisp. Og svulsten overtager.. Gråden flygter op gennem min hals. Den tvinger mine stemmebånd til at give lyd fra sig. Men jeg stopper det i sidste sekund mens jeg fylder mine lunger med alt den luft de kan holde i sig. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10. Og sejren er min. Svulsten er kravlet lidt længere ned i maven igen. Men den er der endnu, det kan jeg mærke. Den minder mig om smagen af den dejlige fortyndede øl. Åh hvilken fryd. Jeg kan næsten føle det lækre lunkne skum på mine læber og jeg kan næsten fornemme sødmen gennem beruselsen. Hvorfor skal det gøre så ondt? Det er forår! Og jeg har fødselsdag! Mit voldsomme begær burde da tilfredsstilles.
Men ak. Mit hjerte bløder ved tanken om, at jeg ikke skal med til næste Mulerfest.
MVH Julie
mandag den 12. marts 2012
Rækkefølge, foråret 2012
14.3 Julie
19.3. Afaf
21.3. Alexander
11.4. Camilla
16.4. Emilie
18.4. Katia
30.4. Maria
2.5. Nana
7.5. Nora
21.5. Pernille
23.5. Quyen
19.3. Afaf
21.3. Alexander
11.4. Camilla
16.4. Emilie
18.4. Katia
30.4. Maria
2.5. Nana
7.5. Nora
21.5. Pernille
23.5. Quyen
tirsdag den 28. februar 2012
Anna Skouw Nielsen: Common Knowledge
Jeg elsker lyden af solbærgrød
Med alt for meget mælk
sådan en behagelig blålig grå
Der giver genlyd langt ned i maven
Jeg synes at luften skal være varm
Og tung , og hed
For så mærker jeg den der
Korte, lette, kølige
Stribede brise
Som farver træerne grønne igen
Og får mig til at forstå hvorfor jeg er her endnu
Jeg har lige mødt gelektroforese
Beskrevet bedre end mit liv!
Med dyr der løber gennem skoven
Og børn på et klatrestativ
De små vinder altid
Men det er common knowledge
Jeg opdager sjældent
Når fingrene arbejder før hjernen
På tastaturet
- Det er skræmmende!
Ikke selve handlingen
Men at jeg sagde fingrene
Ikke kroppen
Ikke arme eller ben
Nu ér man jo sofistikeret
Tast: E-V-O-L-U-T-I-O-N
Jeg taler altid før jeg tænker
Og jeg gør det med vilje
Vent sagde jeg lige det?
..Slet det..
Jeg taler fra hjertet
og jeg gør det med øjnene
Det er bare svært at se
For jeg kigger altid ned
Jeg vil nemlig helst undgå
Mennesker.
Lidt som et syltetøjsglas med marmelade
HELT der oppe hvor man ikke kan nå den
..Solbærmarmelade
Med alt for meget mælk
sådan en behagelig blålig grå
Der giver genlyd langt ned i maven
Jeg synes at luften skal være varm
Og tung , og hed
For så mærker jeg den der
Korte, lette, kølige
Stribede brise
Som farver træerne grønne igen
Og får mig til at forstå hvorfor jeg er her endnu
Jeg har lige mødt gelektroforese
Beskrevet bedre end mit liv!
Med dyr der løber gennem skoven
Og børn på et klatrestativ
De små vinder altid
Men det er common knowledge
Jeg opdager sjældent
Når fingrene arbejder før hjernen
På tastaturet
- Det er skræmmende!
Ikke selve handlingen
Men at jeg sagde fingrene
Ikke kroppen
Ikke arme eller ben
Nu ér man jo sofistikeret
Tast: E-V-O-L-U-T-I-O-N
Jeg taler altid før jeg tænker
Og jeg gør det med vilje
Vent sagde jeg lige det?
..Slet det..
Jeg taler fra hjertet
og jeg gør det med øjnene
Det er bare svært at se
For jeg kigger altid ned
Jeg vil nemlig helst undgå
Mennesker.
Lidt som et syltetøjsglas med marmelade
HELT der oppe hvor man ikke kan nå den
..Solbærmarmelade
tirsdag den 31. januar 2012
Svømmetræning
Svømning, min sport, det jeg er bedst til. Jeg elsker at svømme, elsker at være i vandet, elsker at vise min svømmeteknik og fart frem. Men det er godt nok langtrukken sport… den er langtrukken når vi skal svømme langdistance, især hvis vi skal træne
udholdenhed, omkring 5000 meter på halvanden time. Gud… en langtrukken sport. Man
svømmer 25 m, vender, svømmer 25 m, vender, svømmer 25 m vender og man bliver
ved 200 gange i løbet af en træning. En langtrukken sport, hvor man ikke
snakker med nogle, ikke lytter til musik, eller træneren ikke siger noget til
dig, bare 5000 m svømning, hvor man kan være alene med sine tanker. Man når at
tænke meget igennem på en træning, tusinde af tanker, man kan næsten når at
forudbestemme sit liv på en træning.
men hvorfor træner vi overhovedet, hvorfor træner jeg overhovedet til en sport, som jeg synes er kedelig en gang imellem, hvorfor kunne vi ikke bare stoppe med at træne. Hvorfor sidder vi ikke bare der hjemme og slapper af, i stedet for at løbe os en tur, er det for at holde os i
form, for at se godt ud eller for at have en sund livstil. Og hvorfor
overhovedet dyrke en sport som man ikke har lyst til?
Jeg svømmer ikke for at komme iform, jeg svømmer ikke for at se godt ud, eller for at have en sund livstil. Jeg svømmer for at møde op til træningen og gennemføre og så sige til mig selv ”du
gjorde det” og få en følelse af at et mål er opnået. Jeg svømmer for at
gennemføre et mål og for at få følelsen af at jeg har opnået det. jeg svømmer
for at møde op til et svømmestævne og vise andre at jeg kan gennemføre mine mål
og bliver 4*fynsmestre, for det er mit mål og jeg gennemførte mit MÅL!
udholdenhed, omkring 5000 meter på halvanden time. Gud… en langtrukken sport. Man
svømmer 25 m, vender, svømmer 25 m, vender, svømmer 25 m vender og man bliver
ved 200 gange i løbet af en træning. En langtrukken sport, hvor man ikke
snakker med nogle, ikke lytter til musik, eller træneren ikke siger noget til
dig, bare 5000 m svømning, hvor man kan være alene med sine tanker. Man når at
tænke meget igennem på en træning, tusinde af tanker, man kan næsten når at
forudbestemme sit liv på en træning.
men hvorfor træner vi overhovedet, hvorfor træner jeg overhovedet til en sport, som jeg synes er kedelig en gang imellem, hvorfor kunne vi ikke bare stoppe med at træne. Hvorfor sidder vi ikke bare der hjemme og slapper af, i stedet for at løbe os en tur, er det for at holde os i
form, for at se godt ud eller for at have en sund livstil. Og hvorfor
overhovedet dyrke en sport som man ikke har lyst til?
Jeg svømmer ikke for at komme iform, jeg svømmer ikke for at se godt ud, eller for at have en sund livstil. Jeg svømmer for at møde op til træningen og gennemføre og så sige til mig selv ”du
gjorde det” og få en følelse af at et mål er opnået. Jeg svømmer for at
gennemføre et mål og for at få følelsen af at jeg har opnået det. jeg svømmer
for at møde op til et svømmestævne og vise andre at jeg kan gennemføre mine mål
og bliver 4*fynsmestre, for det er mit mål og jeg gennemførte mit MÅL!
Abonner på:
Opslag (Atom)