Nana: Engang for 100 år siden

En gang for 100 år siden (ikke helt så lang tid men nogle gange føltes det sådan) var det fedeste man kunne lave en fredag aften, at sidde sammen med sin søster og se Disney Sjov. Det var længe før lektierne tog overhånd og festerne begyndte. Efterhånden blev det med fester og alkohol meget mere interessant. Alle snakkede om det, hvor sjovt det var, hvor fedt det var. Derfor blev den første rigtige klassefest, hvor vi måtte drikke blev arrangeret. Inde i mit hoved skulle jeg ikke drikke mig stangstiv og vælte rundt uden at kunne kontrollere mig selv.

Det skete så alligevel. Jeg husker kun meget få ting fra den fest. En af de ting jeg husker klarest er at vi står et par stykker udenfor. På den anden side af hækken, fordi vores forældre ikke måtte se det. Mine venner skulle ryge. Jeg havde aldrig røget før, og det var heller ikke planen at gøre det nu, og stod egentlig kun derude, fordi det var mine venner og jeg ville gerne være sammen med dem. Det var ikke gruppepres, for de pressede mig jo ikke. Jeg kunne nemt have sagt nej, men jeg var jo nysgerrig og faktisk virkelig interesseret i hvad det var, der gjorde at så mange mennesker blev afhængige. Jeg tog det første sug. Det var forfærdeligt, det smagte virkelig ulækkert, og jeg troede jeg skulle hoste mine lunger op. Jeg smed cigaretten væk med det samme og droppede enhver tanke om nogensinde at ryge igen.

1 års tid senere var den tanke dog helt glemt, da jeg igen stod med mine venner. Jeg vidste godt at det ikke var særlig sundt, men alligevel sagde jeg ikke nej. Denne gang var det ikke så slemt og faktisk rigtig hyggeligt, på en eller anden måde. Og det var jo kun den ene gang, det kunne der jo ikke ske noget ved. Der gik ikke mange fester, før jeg var med ude hver gang. Jeg vidste godt det var dumt, men jeg sagde til mig selv at så længe det kun var til fester, så går det nok.

Det gjorde det så ikke. Der gik ikke mange måneder før jeg tog mig selv i at ryge, også selvom jeg ikke var til fest. Ikke fordi jeg synes det var hyggeligt, men fordi jeg trængte til det.

Havde man spurgt mig for 4 år siden, havde jeg klart benægtet at jeg nogensinde skulle blive ryger. Jeg kan nok ikke helt svare det samme i dag. Jeg har erkendt at jeg er ryger og at det skal stoppe! Så nu er det bare om at tage en dag af gangen.