Med alt for meget mælk
sådan en behagelig blålig grå
Der giver genlyd langt ned i maven
Jeg synes at luften skal være varm
Og tung , og hed
For så mærker jeg den der
Korte, lette, kølige
Stribede brise
Som farver træerne grønne igen
Og får mig til at forstå hvorfor jeg er her endnu
Jeg har lige mødt gelektroforese
Beskrevet bedre end mit liv!
Med dyr der løber gennem skoven
Og børn på et klatrestativ
De små vinder altid
Men det er common knowledge
Jeg opdager sjældent
Når fingrene arbejder før hjernen
På tastaturet
- Det er skræmmende!
Ikke selve handlingen
Men at jeg sagde fingrene
Ikke kroppen
Ikke arme eller ben
Nu ér man jo sofistikeret
Tast: E-V-O-L-U-T-I-O-N
Jeg taler altid før jeg tænker
Og jeg gør det med vilje
Vent sagde jeg lige det?
..Slet det..
Jeg taler fra hjertet
og jeg gør det med øjnene
Det er bare svært at se
For jeg kigger altid ned
Jeg vil nemlig helst undgå
Mennesker.
Lidt som et syltetøjsglas med marmelade
HELT der oppe hvor man ikke kan nå den
..Solbærmarmelade
Ingen kommentarer:
Send en kommentar