Ud af fjernsynet brager ”Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”
3D og det hele!
Et sted ved siden af mig, dog i en anden tid, sted og verden sidder goplen
Eller i hvert fald noget…
Ragnarok bryder pludseligt ud i et dommedagslignende udbrud
Rimene ruller rallende ud, ud af kæften, spalten eller bare munden
Min søsters stemmes skingre klang
Klamre sig HÆMMENDE HAMRENDE HÅRDT
Til mine broderede fløjlsbløde ører
Min verden sprænges, min facade krakelerer i TITUSIND STYKKER!
Nej kun tusind stykker.
Der døde den så…
Så tæt på og alligevel syv en halv millioner år fra
Min søster havde brudt tavsheden med spørgsmålet vi alle ventede på - Meningen med livet?
Hun ventede uden at fortrække en mine
Jeg trak mig med et ind ind i mig selv men samtidig længere ud end nogen hidtil havde været.
Poetisk eller ej
Tusmørket tisser tunge tårer på globetrotterne der galopperer igennem livets mysterier
De dunkle dage dirigerer dem mod stolthed, storhed og lyse nætter
De kværulerer om melankoli
Poetisk eller ej
Jeg svarede åndsfraværende uden at røbe et ord: ”42”
Ingen kommentarer:
Send en kommentar