tirsdag den 31. januar 2012

Svømmetræning

Svømning, min sport, det jeg er bedst til. Jeg elsker at svømme, elsker at være i vandet, elsker at vise min svømmeteknik og fart frem. Men det er godt nok langtrukken sport… den er langtrukken når vi skal svømme langdistance, især hvis vi skal træne
udholdenhed, omkring 5000 meter på halvanden time. Gud… en langtrukken sport. Man
svømmer 25 m, vender, svømmer 25 m, vender, svømmer 25 m vender og man bliver
ved 200 gange i løbet af en træning. En langtrukken sport, hvor man ikke
snakker med nogle, ikke lytter til musik, eller træneren ikke siger noget til
dig, bare 5000 m svømning, hvor man kan være alene med sine tanker. Man når at
tænke meget igennem på en træning, tusinde af tanker, man kan næsten når at
forudbestemme sit liv på en træning.

men hvorfor træner vi overhovedet, hvorfor træner jeg overhovedet til en sport, som jeg synes er kedelig en gang imellem, hvorfor kunne vi ikke bare stoppe med at træne. Hvorfor sidder vi ikke bare der hjemme og slapper af, i stedet for at løbe os en tur, er det for at holde os i
form, for at se godt ud eller for at have en sund livstil. Og hvorfor
overhovedet dyrke en sport som man ikke har lyst til?

Jeg svømmer ikke for at komme iform, jeg svømmer ikke for at se godt ud, eller for at have en sund livstil. Jeg svømmer for at møde op til træningen og gennemføre og så sige til mig selv ”du
gjorde det” og få en følelse af at et mål er opnået. Jeg svømmer for at
gennemføre et mål og for at få følelsen af at jeg har opnået det. jeg svømmer
for at møde op til et svømmestævne og vise andre at jeg kan gennemføre mine mål
og bliver 4*fynsmestre, for det er mit mål og jeg gennemførte mit MÅL!